Laserscanning
Brug en ekspert i laserscanning fra Landmålergården – det betaler sig.
Laserscanning er en opmålingsmetode, der er meget anvendelig til eksempelvis 3D opmåling. Med laserscanning kan man opmåle f.eks. en bygningsfacade meget præcist og i 3 dimensioner. Hos Landmålergården har vi i flere år anvendt laserscanning i forbindelse med 3D opmålinger af både eksperimentielle såvel som kommercielle opgaver. De eksperimentielle opgaver indenfor laserscanning, som Landmålergården har udført, er foregået i samarbejde med SBS med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.
Landmålergården har indtil nu lejet forskellige scannere efter behov for på den måde at opnå erfaring med forskellige typer af instrumenter og software. Denne fremgangsmåde har medført, at vi i dag har stor og bred erfaring med udførelse af laserscanning og generering af 3D modeller. Hos Landmålergården har vi udviklet vores eget softwaresystem kaldet “L3D”, som er et effektivt værktøj til 3D opmåling. Med vore medarbejderes erfaring med gennemførelse af 3D opmåling samt deres kendskab til udvikling af nye softwaresystemer kan Landmålergården yde kompetent rådgivning omkring 3D opmåling og laserscanning.
Laserscanning til facadeopmåling
Landmålergården har anvendt laserscanning til facadeopmåling med henblik på udarbejdelse af facadeopstalt samt identifikation af eventuelle sætninger og andre deformationer. Laserscanning indgår naturligt i 3D opmåling, og Landmålergården har specialiseret sig i 3D opmåling, hvor kunden får præcise 3 dimensionelle modeller. Produktet, hvor kunden modtager en målfast digital 3D-model, er et ideelt værktøj til projektering, ombygning, sætningsberegninger og dokumentation af historiske bygninger. Til sådanne opgaver anvender vi de nyeste opmålingsmetoder til 3D opmåling: laserscanning, GPS, fotogrammetri og reflektorfri totalstation.
Landmålergården har udført flere opgaver ved brug af laserscanning i Tivoli i København – bl.a. har vi opmålt området omkring Tivoli´s Koncertsal samt koncertsalens mure ved hjælp af laserscanning. Vi har også anvendt laserscanning til fastlæggelse af flere af Tivoli´s træers stammer, hovedgrene og trækroners udstrækning. Årsagen til en sådan detaljeret opmåling var, at det skulle danne grundlag for fastlæggelse af arkitektens råderum for udbygning af en tilstødende ejendom. Landmålergården har også anvendt laserscanning til 3D opmåling af Amalienborg, Bispegården i Århus samt flere byhuse i København osv.


